Her er en viral kampagne, som jeg er helt vild med: http://www.willitblend.com/. Det smukke ved kampagnen er at omdrejningspunktet er produktet - og i det her tilfælde åbenbart et suverænt produkt.
Jeg har set mange virale kampagner, hvor man har gjort sig stor umage for at skabe noget sjovt, chokerende eller grænseoverskridende for at få folk til at sende det videre - og det gør de måske også, men uden at fatte udbyttet af produktet. To slemme eksempler på det er rådet for større færselssikkerhed og goodyear. Anderledes er det med Quicksilver-kampagnen, som i den grad appellerer til målgruppen, nemlig drengerøve og vandhunde og JBS, som med konceptet "mænd gider ikke kigge på mænd i underbukser" har skabt en stærk viral kampagne.
Willitblend siger det hele. Lad os se hvad vores standard husholdningblender kan blende. iPhones, videokameraer, plasticdukker, BIG lightere - det hele bliver til støv. Nyd iøvrigt en af medarbejderne prøve at returnere det blendede kamera: "I can't even use it anymore - it's in a million pieces". Suverænt. Og så er der lagt op til interaktion: Man kan foreslå ting som de skal blende næste gang. Det er ellers en ting som de fleste virale kampagner ikke gør så godt - primært fordi man ikke vil ligge barrierer ind for den virale spredning. Dog kan man spørge sig selv hvor mange husmødre der synes det her sjovt. Men jeg kunne ihvertfald godt tænke mig en blendtec blender.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar